Børne- og babyzoneterapi

Har din baby kolik - så kan zoneterapi være løsningen.

Der er tale om kolik, når et spædbarn – dagligt eller næsten dagligt på samme tidspunkt af døgnet – græder utrøsteligt i flere timer. Årsagen er ukendt, men sandsynligvis skyldes dette mavesmerter, da barnet ofte trækker benene op under sig og knytter hænderne.

Man kender ikke årsagen til kolik, men det antages at stamme fra kramper i tarmen.
Kolik viser sig typisk i de første 3-4 uger af barnets levetid. Kolik forsvinder af sig selv, når barnet er omkring 3 mdr.

Der findes ingen undersøgelsesmetode, som kan påvise kolik, men det er naturligvis vigtigt, at få barnet undersøgt, så man ikke overser andre sygdomme i tarmene.

Jeg har stor erfaring med zoneterapeutisk behandling af spædbørn født med et umodent og svagt fordøjelsessystem, som giver udslag i skrigture, meget luft i tarmene, rumlen i maven, anspændthed i kroppen, hvor spædbarnet trækker benene op under sig, har svært ved at komme af med afføring eller har afføring i alle bleerne.

Zoneterapi giver kroppen hjælp til at rette op på disse ubalancer, så fordøjelsen og kroppen kan blive i stand til at fungere normalt.

Børn reagerer ofte meget hurtigt på zoneterapibehandlingen. Ofte fortæller forældrene ved behandlingens afslutning, at de aldrig har set deres baby så afslappet før. I mange tilfælde kan forældrene allerede mærke en forbedring efter de første behandlinger.

Jeg har behandlet mange helt nyfødte babyer med gode resultater, og der er ingen grænser for, hvor gamle spædbørn skal være, før jeg kan give dem zoneterapi. Jo før jo bedre. Barnet skal have ca. 2-6 behandlinger med et interval på ca. 2-5 dage.

Zoneterapi kan også lindre smerter ved væske i ørene ved mellemørebetændelse og ligeledes give ro til urolige børn, som sover dårligt.

Søg altid en læge, hvis du er i tvivl.

Jane Brink Schleemann

Zoneterapeut og Akupunktør​

Jeg er RAB godkendt registreret Akupunktør og Zoneterapeut og medlem af Danske Akupunktører (DA) og Forenede danske Zoneterapeuter (FDZ)