Akupunktur

Akupunktur er en vigtig del af traditionel kinesisk medicin og et omfattende lægeligt behandlingssystem, hvis tradition går mere end 5000 år tilbage. De gamle kinesere fandt ud af, at sundhed opretholdes af en energi (Qi), der strømmer igennem kroppens meridianer. På meridianen ligger akupunkturpunkterne, som har forbindelse til kroppens organer.

Hvis energien blokeres eller hæmmes i meridianerne, vil der opstå ubalance, som giver udslag i symptomer/sygdom.

Princippet i akupunkturbehandlingen er, at akupunktøren stikker tynde sterile éngangsnåle i bestemte punkter på meridianerne for at stimulere kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv – eller i det mindste komme til at fungere bedre.

Akupunktur har vist sig at være utrolig effektiv med flotte resultater mod en lang række sygdomme. Akupunktur har en stærk smertelindrende effekt, styrker immunforsvaret, regulerer organernes funktion og bringer hormonsystemet i balance.

WHO (Verdens sundhedsorganisationen under FN) har udarbejdet en liste over lidelser som med fordel kan behandles med akupunktur. Her er det lægeligt og videnskabeligt dokumenteret, at akupunktur har en gavnlig effekt. Der arbejdes på at få listen udvidet, men det tager lang tid at få et område gennemtestet og alle usikkerheder fjernet.

WHO LISTEN:

  • Alle former for smerte
  • Gigtsygdomme i led og muskler
  • Hovedpine/ Migræne
  • Rygsmerter
  • Frossen skulder
  • Tennisalbue
  • Menstruationsproblemer
  • Mave- og tarmlidelser
  • Bihulebetændelse
  • Højt blodtryk
  • Eksem
  • Kredsløbsproblemer
  • Lidelser i sanseorganer
  • Immunsygdomme
  • Hormonelle forstyrrelser

TAVSHEDSPLIGT

Jeg har tavshedspligt. Af hensyn til behandlingen føres der en journal, som klienten er velkommen til at læse. Klienten skal give samtykke til journalføring.

TILSKUD TIL AKUPUNKTUR

Det er muligt at få tilskud fra Sygeforsikringen Danmark til akupunktur behandlingen.
Patienten skal have en lægelig diagnose inden behandlingen.
Der er tillige via mange sundhedsforsikringer muligt af få tilskud til zoneterapi og akupunktur
Jeg er RAB registreret (Registreret alternativ behandler) i DA (Danske Akupunktører).